Stjernernes trommeslager krydser linjen og bliver solist
Michael Kratz har siddet bag tønderne hos nogle af landes mest populære navne. Med ’Cross That Line’ tager den driftige jyde en dyb indånding og opfylder sin egentlige drøm: At udgive sit eget album. Cd'en er indspillet og Mixet i Komo A/S af producerne Ole Viinberg og Kasper Viinberg.
Med mere end 3.500 koncerter bag sig er Michael Kratz en af de mest rutinerede danske debutanter nogensinde. For han har spillet for hele Danmark som trommeslager for blandt andre Kandis, Birthe Kjær, Keld Heick og Keld & The Donkey´s, men nu træder han selv frem på scenen med et debutalbum, som bærer den sigende titel ”Cross That Line”. Et album, der udkom 26 marts.
På ”Cross That Line” præsenterer han sine egne kompositioner og engelske tekster – og ikke mindst sin vokal, der kradser som Bruce Springsteens. Navne som netop Springsteen og danske Big Fat Snake ekkoer i Kratz’ sange, hvor han har skiftet trommesættet ud med guitaren.
Tillykke med cd'en, Michael - det har været en udsøgt fornøjelse!!!
Klik på videoen herunder og få et indblik i produktionen. Videoen er naturligvis også optaget og redigeret af Komo A/S.
Vælg "Audio" i hovedmenuen og klik på "Musikproduktion" for at høre flere klip fra cd'en Cross that line.


Komo A/S • Gudenåvej 110 • 7400 Herning • Tlf. 96 42 60 40 • post@komo.dk • CVR: 30601777